Forestilling: Kognitiv terapi lærer bare folk at se alt gennem lyserøde briller og se alting i et positivt lys, selvom om situationen virkelig er negativ.
Fakta: Kognitiv terapi forsøger ikke at lære mennesker at se ting mere positivt. Hvad kognitiv terapi faktisk gør, er, at lære mennesker at evaluere situationen og se tingene i et mere realistisk lys. Hvis en person har en psykisk lidelse, kan han/hun ofte se nogle situationer på en forvrænget eller uhensigtsmæssig måde.
Hvis et individ kommer til kognitiv behandling for at tale om et problem som utilfredshed med sit job, ser vedkommende måske situationen i et helt realistisk lys (måske er situationen virkelig ikke god, jobbet er skidt)
I dette scenario ville den kognitive psykolog ikke forsøge at lære personen at se situationen mere ”positivt”. I stedet ville den kognitive psykolog acceptere, at personen virkelig ikke kan lide sin situation, og ville først finde ud af, hvad individets mål er, eller hjælpe ham/hende med at udvikle mål, såsom ”at opnå forfremmelse inden for samme firma” eller ”at finde et bedre job andetsteds”. Herefter ville den kognitive terapeut arbejde sammen med klienten på at være opmærksom på uhensigtsmæssige tanker, som forhindrer personen i at nå sine mål, såsom ”Jeg bliver aldrig forfremmet.”, ”Hvis jeg beder om flere penge, vil de tænke, at jeg er grådig” eller ”Jeg finder aldrig et bedre job – så der er ingen grund til at lede.”
Kognitiv terapi behandler altså kun de synspunkter, der faktisk er forvrængede eller dysfunktionelle, og som forårsager bekymring og lidelse for individet.
Kognitiv terapi forsøger ikke at få personer til at tænke mere positivt, men at til at tænke mere realistisk.
Forestilling: Kognitiv terapi handler kun om overflade-problemer, og det gør ikke meget for at ændre kernen i folks problemer.
Fakta: Kognitiv terapi starter med at behandle nuværende problemer på en måde, som kan hjælpe klienter til gradvist at ændre deres underliggende problemer.
Kognitive terapeuter arbejder med at forstå, hvordan klienter ser sig selv, andre og verden. Disse overbevisninger er ofte skabt i barndommen og er dybt siddende. De kan dukke op i hverdagssituationer som angstfyldte eller depressive tanker, der leder til negativer følelser og adfærdsmæssige reaktioner på situationer.
Kognitive terapeuter arbejder med klienter på at analysere, hvad der sker i en given situation, undersøge andre måder at handle eller reagere på, eksperimentere med at udføre nye måder at tænke og handle på for at ændre deres vante måder at reagere på ved vanskelige situationer. Når klienter ser, hvordan deres reaktioner, humør og andre symptomer kan forbedres, når de først er begyndt at se situationer i et mere realistisk lys, begynder de gradvist at forlade deres dybtsiddende overbevisninger.
Kognitive terapeuter anbefaler, at den bedste måde at hjælpe klienter til at ændre deres dybt siddende overbevisninger og deres nuværende bekymring, er at handle nu - i nuet - så klienten kan se effekten af at ændre deres tænkning og adfærd, og begynde at udvikle mere realistiske vurderinger efter at have set de faktiske resultater af terapien med sine egne øjne.
Forestilling: Kognitiv terapi handler kun om at ændre din tænkning og involverer ikke adfærdsmæssig forandring.
Fakta: I virkeligheden berører kognitiv terapi din tænkning, dine følelser, din adfærd og dine kropslige symptomer.
Kognitiv behandling kaldes ”kognitiv behandling”, fordi den er baseret på forudsætningen, at dine underliggende overbevisninger – tanker / kognitioner - om dig selv, andre og verden påvirker måden, som du opfatter situationer på og dermed hvilke tanker, følelser, adfærdsmæssige reaktioner og fysiske symptomer du får.
Det kan også nævnes, at et kognitivt terapeutisk forløb rent faktisk ofte starte med fokus på netop adfærdsmæssige reaktioner og fysiske symptomer.
Forestilling: Alle kognitive terapeuter foretager den same slags terapi. Så hvis jeg allerede har prøvet en kognitiv terapeut og det ikke hjalp, betyder det, at selve behandlingen ikke hjælper.
Fakta: Ikke alle terapeuter, som kalder sig kognitive terapeuter eller kognitive adfærdsterapeuter, er virkelig trænede og kvalificerede til at praktisere kognitiv terapi.
Som kognitiv terapi bliver mere og mere kendt, pga. de mange studier, som har vist, at det er effektivt, bruger flere og flere terapeuter kognitiv terapis ’teknikker’ i deres praksis, og nogle kalder sig selv kognitive terapeuter, selv om de ikke har megen træning i kognitiv terapi.
Bare fordi nogen bruger dele af kognitiv terapi i sin praksis, betyder det ikke, at han eller hun faktisk udfører regelret kognitiv terapi behandling (hvilket er en samlende form for terapi, som kræver mestring af mange forskellige terapeutiske teknikker og forståelse for individualiserede behandlingstilgange til forskellige lidelser)
Tjek derfor altid om den kognitive terapeut du opsøger har relevant uddannelse og træning i kognitiv terapi!
Forestilling: ‘Overdreven’ brug af kognitiv terapi kan gøre dig til et ufølsomt robotagtigt menneske.
Fakta: Kognitiv terapi forsøger ikke at stoppe mennesker fra at have følelser – følelser er en normal del af livet. Men hvis du oplever overdrevne, begrænsende følelser, kan kognitiv terapi hjælpe dig med at undersøge, hvorfor det sker og ændre på det. Målet er ikke at stoppe mennesker i at have følelser, men at hjælpe mennesker med at mindske deres forvrængede, dysfunktionelle reaktioner på situationer.
Med andre ord: Mennesker, som har været i kognitiv behandling, eller som fortsat bruger det for at forhindre tilbagefald, stopper ikke med at have følelser!
Forestilling: Kognitiv terapi er kun velegnet ved depression og angst, og ikke egnet til behandling af personlighedsforstyrrede mennesker eller andre problematikker.
Fakta: Kognitiv terapi er i over 400 kontrollerede, kliniske forsøg blevet demonstreret effektiv over for mange lidelser, inkl. personlighedsforstyrrelser. Det er bl.a. blevet demonstreret i sådanne forsøg, at kognitiv terapi bl.a. er effektiv ved skizofreni i kombination med medicin
Kilde: cttoday.org
Forestilling: Psykolog, psykiater og psykoterapeut er lidt det samme
Fakta: Langt fra!
Psykologen
Psykologtitlen er en beskyttet titel, dvs. ingen må kalde sig psykolog, hvis de ikke har en universitetsuddannelse som cand.psych., cand.pæd.psych eller mag.art. i psykologi.
Psykologen har gennemført en 5-årig fuldtids universitetsuddannelse i en række fag såsom: kognitions-, indlærings- og udviklingspsykologi, social- og personlighedspsykologi, samt almen og anvendt psykologi, psykologiformidling og psykiatri.
I studieforløbet indgår desuden en praktikperiode med psykologisk behandling under kvalificeret faglig supervision.
Psykologer er underlagt de fælles nordiske etikregler.
Psykiateren
En psykiater er en uddannet læge med en specialistuddannelse i Psykiatri bestående af: et års introduktionsuddannelse, et års sideuddannelse i neurologi/neurokirurgi, og to år i undervisningsstilling samt 1,5 år som 1. reservelæge. Udover denne praktiske erfaring suppleres med et teoretisk kursus bestående af 60 timers psykoterapeutisk supervision.
Titlen er beskyttet og må kun anvendes ved ovennævnte uddannelse.
Psykiateren arbejder med det unormale sjæleliv, hvilket svarer til psykiatrisk sygdom og/eller psykiatrisk handicap og psykiateren – som jo er en læge - kan ordinere medicin.
Psykoterapeuten
Ingen egentlig uddannelse er nødvendig, idet titlen er ubeskyttet, og kan anvendes af alle. Du kan frit gå ned og få trykt dine egne visitkort og få lavet et skilt til døren med denne titel og begynde din praksis i morgen. Det kan din morfar også!
Dette gælder desuden for titler som, erhvervspsykoterapeut, coach, stresscoach og mentor.
Der udbydes dog mange forskellige former for psykoterapeut-uddannelser. Det skal understreges at selv såkaldte 4-årige uddannelser ikke er fuldtidsstudier og sjældent er forsknings og evidens baserede.
Af Psykoterapeutskolens hjemmeside fremgår det fx, at studiet er: ”Et fritidsstudie der indeholder coaching, psykoterapi og mentoring med et samlet antal studietimer på 2.300 timer, fordelt over 4 år. Tidsforbrug på et studieår: i gennemsnit skal der beregnes 2 aftener om ugen, plus i alt 7 weekender”.
Der findes utallige lignende uddannelser – også af meget kortere varighed eksempelvis af få dage eller bare en weekend. Der udstedes generelt eksamensbeviser og certifikater for dem alle!!
